Islands nej til optagelsesforhandlinger er et klart nederlag for EU i en urolig tid internationalt.

Sådan lyder det fra Marlene Wind der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Vi står i en meget, meget alvorlig geopolitisk situation. Især Arktis er jo i søgelyset fra rigtig mange sider - og at have fået knyttet Island tættere til Europa ville selvfølgelig have været en fjer i hatten på EU, siger hun.

Hun henviser til, at der er en række lande, som gerne vil ind i EU, der ikke er "stabile demokratier".

Her kunne Island have skilt sig ud.

- Et land mere om bord, som er et stabilt demokrati og nettobidragyder til EU, ville selvfølgelig have været et plus i EU's bog.

- Så lige nu står vi altså i en situation, hvor et land, som kunne have bidraget og have sendt et signal til både Trump og Putin om, at vi ønsker at være med i klubben, har sagt nej, siger Wind.

47,2 procent af vælgerne stemte for den islandske regerings forslag om at genoptage forhandlingerne. 52,8 procent stemte imod.

Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør for europapolitik i Dansk Industri, ærgrer sig over islændingenes beslutning, netop da "verden er blevet mere usikker".

RITZAU